Bregnernes ankomst: Franciska Birchens samlinger

Bregnernes ankomst er et projekt som kredser om spørgsmål om planternes bevidsthed, videnskabens rolle, hvad er virkeligt og hvad er fiktion. Det indeholder tekster skrevet af planter, fiktive videnskaber og en ukendt forsker ved navn Franciska Birchen. Det er også titlen på den første digtsamling skrevet af bregnerne i Nordmarka i oversættelse af Franciska Birchen. 

Franciska Birchen er en forsker som oversatte bregnetekster og arbejdede på en afhandling om bregnernes dialekter. Udstillingen er hendes samling af videnskabelige plancher, notater om hendes arbejde og andre kuriositeter med forbindelse til den naturvidenskabelige verden. Franciska Birchen har skrevet artiklen om psykokromatisme i tidsskriftet Frossent land. Hun er desuden også en opdigtet person. 

Projektet var udstillet som mit bachelorprojekt på Kunsthøgskolen i Oslo maj 2022

Litografi, bogtryk, tegning, håndbundne bøger, træfigurer, fundne objekter mm.
2021-2022


Foto billede 1, 2, 4, 7 og 10 Øystein Thorvaldsen